2025-04-08 20:50:23

Sent Italien-mål kan koste Danmark dyrt: Det er ekstra bittert

Størrelsen på kvindelandsholdets 0-3-nederlag til Italien kan ende med at koste dyrt i Nations League. Både landstræner Andrée Jeglertz eller anfører Pernille Harder håber på oprejsning i de to sidste kampe. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på MCH Arena
Artiklen fortsætter efter indholdet

- 4. runde

FT

DAN

0 - 3

ITA

59'
01
Arianna Caruso
Mål
79'
02
Lucia Di Guglielmo
Mål
86'
03
Cristiana Girelli
Mål

Det var for ringe. 

Så simpelt kan budskabet fra træner Andrée Jeglertz og resten af kvindelandsholdet videregives, efter de tirsdag aften tabte hjemme på MCH Arena med 0-3 til Italien.

Alle tre mål blev indkasseret efter pausen, hvor Danmark kollapsede. 

- Det var ikke godt nok, konstaterer Pernille Harder, da Bold snakker med Bayern München-stjernen efter kampen. 

Harder fortsætter:

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark (k) -Sent Italien-mål kan koste Danmark dyrt: Det er ekstra bittert
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Vi laver for mange fejl, og vi bliver for passive. Det gør, at Italien får scoret for nemt. Vi er egentligt fint med i første halvleg, men det sidste mangler, og det går ikke, siger Harder. 

Landstræner Andrée Jeglertz deler sin anførers analyse. 

- Første halvleg er ganske fin, men vi mangler skarpheden på den sidste tredjedel. Vi taber så en del energi efter pausen. Det er vi nødt til at gøre anderledes, siger Jeglertz. 

Gylden mulighed glippet
Størrelsen på Danmarks nederlag er ikke helt uvæsentlig. 

Da Italien fik bolden i kassen for tredje gang, gik de forbi Danmark i Nations League-gruppen og overtog andenpladsen med en bedre målscore. 

Det skaber selvsagt ærgrelse i den danske lejr. 

- Det er ekstra bittert, det er der ingen tvivl om. Men lige nu kan vi ikke gøre noget ved det. Vi må sørge for at gøre det bedre i de to sidste kampe og håbe på, at det er nok til ikke at ende som tre'er, fortæller Pernille Harder.

Igen er Andrée Jeglertz enig med Bayern München-stjernen.

- Det er jo klart, at det trist. Men det er, som det er. Vi kan ikke ændre på det nu. Vi mangler to kampe i gruppen, og dem går vi efter at vinde. Men vi har da sat os selv i en noget sværere position, slår landstræneren fast. 

Førstepladsen i gruppen giver adgang til Nations League-finalerne i efteråret, mens både første- og andenpladsen giver bedre muligheder for at kvalificere sig til VM-slutrunden i Brasilien i 2027.

Danmark møder Wales og Sverige i sine to sidste gruppekampe. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

- 4. runde

FT

DAN

0 - 3

ITA

59'
01
Arianna Caruso
Mål
79'
02
Lucia Di Guglielmo
Mål
86'
03
Cristiana Girelli
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce