2025-11-12 11:07:00

Svær test for U21-landsholdet: Ikke mødt USA i ti år

Lars Knudsen glæder sig til kampen mod USA, hvor det danske U21-landshold skal prøve kræfter med et spændende landshold.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

DAN

1 - 1

USA

Det danske U21-landshold er samlet i denne tid, og her venter der Lars Knudsen og co. en modstander, som Danmark ikke har mødt i lang tid.

Danmark tager imod USA på Vejle Stadion, og de to landshold har ikke mødt hinanden i over ti år.

Man skal helt tilbage til marts 2015, hvor en ung Andreas Cornelius sørgede for, at U21-landsholdet slog USA med 1-0.

Landstræner Lars Knudsen glæder sig til det specielle møde, da USA kommer med et helt nyt landshold.

- Det giver mig mulighed for at sende flere spillere i spil, og det giver mulighed for at se nogle forskellige ting. Det er også en interessant modstander i USA.

- Det hold, som USA kommer med, har ikke været samlet endnu med deres årgang 2004, 2005 og 2006. Men for nylig har flere af dem slået både Italien og Frankrig med 3-0. Det siger lidt om, hvor amerikansk fodbold er henne i øjeblikket.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM kval. U21  -Svær test for U21-landsholdet: Ikke mødt USA i ti år
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det er i en rivende udvikling, og de kommer helt sikkert med nogle dygtige atleter, som både har fart og fysik og god teknik.

- Så det bliver en rigtig god test for os, siger Lars Knudsen.

Knudsen kender USA
Selvom det er mere end et årti siden, at Danmark mødte USA i U21-regi.

Men det er på ingen måde ukendt farevand for Lars Knudsen, da den danske landstræner har en fortid i USA.

Knudsen var en del af staben på det amerikanske A-landshold fra 2022 til 2023, hvor han kom helt tæt på udviklingen i USA.

- Amerikansk talentudvikling er i en rivende udvikling. Det er ikke så mange år siden, at MLS-klubberne startede op med at lave deres egne akademier.

- Alene det har gjort, at de har fået en mere strømlinet talentudvikling, end de har haft tidligere.

Desuden blev Knudsen overrasket over, hvor mange rigtig unge spillere, som tog turen til Europa i en meget tidlig alder.

De amerikanske talenter bliver 'europæisk skolet' tidligt, og det giver pote.

- Jeg blev en lille smule overrasket over, hvor mange amerikanske spillere, der faktisk spiller i Europa på ret højt niveau.

- Der var mange spillere, som jeg ikke kendte til. Så den amerikanske fodboldudvikling er spændende lige i øjeblikket.

- Hvis de virkelig får sat det på skinner, så kan det blive rigtig godt på lang sigt, lyder det fra Lars Knudsen.

Nu skal Danmark så prøve kræfter med den amerikanske talentudvikling.

Det sker fredag aften på Vejle Stadion, når U21-landsholdet tager imod USA.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

DAN

1 - 1

USA

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce