Christian Eriksen skulle bruge 16 år og tre måneder på at ramme 150 landskampe.
Det gjorde han onsdag aften, da Danmark og DR Congo spillede 0-0 i en kamp direkte til glemmebogen.
Der var to ting, som vil blive husket fra det opgør. Og det er Christian Eriksens usædvanlige bedrift samt de congolesiske tilhængere, der levede så meget med i opgøret, at det næsten mindede om en VM-finale.
- Det er sindssygt. Ja, det fuldstændig absurd og surrealistisk, at jeg har rundet 150 kampe for Danmark.
- Jeg kan kun sige, jeg er meget stolt over den bedrift, siger Christian Eriksen på sin altid stille og velovervejede facon.
- Jeg må også sige, at der er sket rigtig meget på landsholdet i de 16 år, jeg nu har været med, pointerer Christian Eriksen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Aktuelt findes der kun fire europæiske spillere, som har flere landskampe end Christian Eriksen.

Det er naturligvis Cristiano Ronaldo fra Portugal. Og så er det Kroatiens 40-årige Luca Modric samt holdkammeraten Ivan Perisic og endelig polske Robert Lewandowski
Christian Eriksen har et år tilbage af sin kontrakt med Wolfsburg, men situationen er uafklaret efter nedrykningen til den næstbedste fodboldrække.
- Efter kampen på søndag skal jeg på ferie. Siden må jeg holde en samtale med klubben for at få en afklaring, pointerer Christian Eriksen.

Superliga-program: AGF åbner mod Brøndby
Hattrick | Afsnit 94Superligaens kampprogram er kommet, og sæsonen bliver sparket i gang med et kæmpe opgør for de forsvarende mestre fra AGF.
Læs mere
Danmark







































