2024-10-10 13:23:00

Vestergaard er Danmarks fyrtårn: Jeg skal tage større ansvar

Jannik Vestergaard har været skadet, er tilbage og eneste centrale forsvarsspiller fra EM – tungt ansvar hviler på den rutinerede stopper.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Alicante
Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 3. runde

FT

SPA

1 - 0

DAN

Jannik Vestergaard har ikke spillet ét eneste minut for Leicester, siden seneste landskamp mod Serbien.

Den 32-årige stopper kom hjem til England efter to sejre i Nations League i september og pådrog sig en ankelskade på træningsbanen.

En skade, der holdt ham ude af Leicester-mandskabet i flere uger. Han var klar igen til weekendens kamp mod Bournemouth, men blev ikke en del af holdet.

Det gør han helt sikkert lørdag, når Danmark møder de spanske europamestre i Murcia.

Kan få syvende makker
Her er Jannik Vestergaard det sikre kort i Lars Knudsens startformation. For han er blevet landsholdets sikre og faste holdepunkt i 2024, hvor udskifterne har været mange. Specielt i bagkæden, hvor Jannik Vestergaard allerede har spillet sammen med seks forskellige makkere. Får Asger Sørensen debut lørdag bliver han den syvende makker til Jannik Vestergaard.

Hidtil har han i år spillet sammen med Joachim Andersen, Simon Kjær, Victor Nelsson, Rasmus Nissen Kristensen, Andreas Christensen og Mathias Zanka Jørgensen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Nations League A -Vestergaard er Danmarks fyrtårn: Jeg skal tage større ansvar
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

- Det er rigtig mange på kort tid. Fodbold er jo et relationsspil, hvor vi ikke ser hinanden til dagligt. Derfor skal relationerne helst være på plads, forklarer Jannik Vestergaard.

Historien om Jannik Vestergaard og det danske landshold er på mange de store kontraster. Han kom ikke med til VM 2022, fordi han på det tidspunkt var ude i Leicester-kulden. Siden kom han tilbage på klubholdet og blev igen landsholdsaktuel.

Nu står han som den sikre og faste klippe i det danske forsvar. Han er således den eneste spiller, der har spillet samtlige 90 minutter i de ti landskampe, Danmark har spillet i 2024.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Parat til større ansvar
Siden EM er flere erfarne spillere forsvundet. Simon Kjær og Thomas Delaney er stoppet på landsholdet.

Det betyder, at der nu er færre tilbage fra den erfarne gruppe på landsholdet. Og det er Jannik Vestergaard meget bevidst om i den position, han nu har fået på landsholdet.

- Selvfølgelig savner jeg Delaney og Kjær. For det var nogle af mine gode venner. Men det er også naturligt med udskiftning på landsholdet.

- Derfor er det indlysende, at jeg skal være parat til at tage et større ansvar, fordi jeg er en af de få, erfarne tilbage. Når spillere forsvinder, må andre også træde i karakter.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

- Nye må træde ind på landsholdet og påtage sig et større ansvar. Jeg synes, Morten Hjulmand er et godt eksempel på en spiller, der er trådt ind og påtaget sig et stort ansvar, fordi det også ligger meget naturligt til ham. Han er også anfører i Sporting til dagligt, og havde samme rolle i Lecces, forklarer Jannik Vestergaard og uddyber:

- Man kan tage ansvar på mange måder. Det kan være verbalt, men i lige så høj grad at tage fat i bolden. Det så vi med Albert Grønbæk, der kom ind mod Schweiz og tog et stort ansvar på banen. Det er blandt andet derfor, at jeg mener, vi som landshold står et rigtig godt sted lige nu, påpeger Jannik Vestergaard.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Nations L. A - 3. runde

FT

SPA

1 - 0

DAN

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce