Jens Hammer Sørensen har de seneste tre og et halvt år fungeret som administrerende direktør i Esbjerg fB.
Nu vinker han dog farvel til den vestjyske klub, som torsdag eftermiddag har præsenteret Allan L. Agerholm som afløser.
På Esbjergs hjemmeside sætter Hammer ord på en mildest talt turbulent periode.
- Nøgler til en fodboldklub er noget man låner, og jeg har lånt dem i den måske mest turbulente tid i EfB’s 100-årige historie.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg kan dog med ro i sindet sige, at jeg afleverer nøglerne tilbage med klubben i en meget bedre stand, end jeg modtog den i.
- Der er gode, dygtige, loyale og ekstremt hårdtarbejdende medarbejdere på alle positioner, og vi har sammen reddet de værste storme af og har afleveret EfB i sikker havn – nu med danske ejere og en meget lys fremtid i sigte, siger han.
Jens Hammer stopper i Esbjerg i begyndelsen af marts, hvor Agerholm vil overtage tjansen som direktør.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Betinia Liga



































