2023-10-04 13:10:02

Spillerforeningen trækker EfB i retten efter Hyballa-sag

Spillerforeningen har på vegne af Jakob Ankersen og Kevin Conboy trukket Esbjerg i retten for uretmæssig behandling, da de blev smidt af holdet under Peter Hyballa. Det skriver JydskeVestkysten.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 10. runde

FT

EFB

7 - 0

HIK

Spillerforeningen har på vegne af Jakob Ankersen og Kevin Conboy trukket Esbjerg fB i retten. Det skriver JydskeVestkysten.

Avisen skriver, at Spillerforeningen på vegne af de to spillere har rejst en sag mod EfB, fordi de blev vraget fra førsteholdstruppen, da Peter Hyballa var cheftræner for over to år siden.

Esbjerg-direktør Jens Hammer bekræfter, at der er en sag i gang.

- Det er noget, der er sket før min tid i klubben, men jeg kan bekræfte, at der kører en sag, ellers har jeg ingen kommentarer, siger Jens Hammer til jv.dk.

I juli 2021 oplyste Esbjerg, at Jakob Ankersen, Kevin Conboy, Yuri Yakovenko og Zean Dalügge ikke var en del af førsteholdet, men at det var af sportslige årsager.

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Spillerforeningen trækker EfB i retten efter Hyballa-sag
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Ankersen og Conboy mener ifølge JydskeVestkysten, at det var uretmæssig behandling at sende dem på U19-holdet.

I DBU's standardkontrakter står der ifølge JydskeVestkysten, at spilleren har pligt til at træne og spille for det hold, som klubben anviser, så det kan blive svært for de to spillere at vinde sagen, der ifølge avisen tidligst skal for retten næste år.

Peter Hyballa blev ansat i Esbjerg i maj 2021 og stoppede i august efter flere kontroversielle historier om fysisk og psykisk afstraffelse af spillerne.

33-årige Jakob Ankersen spiller i dag i AC Horsens, mens 35-årige Kevin Conboy ifølge Transfermarkt ikke har fundet ny klub siden sit exit fra Esbjerg i sommeren 2022.

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 10. runde

FT

EFB

7 - 0

HIK

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce