Jesper Lindstrøm tænker mere over sine aktioner på grønsværen nu, end han gjorde tidligere i sin karriere.
Det fortæller den 24-årige offensivspiller i et interview med Viaplay, hvor han selv vurderer, at det hæmmer ham mere, end det gavner.
- Jeg synes, jeg har manglet min måde at være fri på. Jeg har været lidt låst og er det måske stadigvæk lidt.
- I Frankfurt havde jeg en meget fri rolle og kunne egentlig gøre, hvad jeg ville, og den måde, jeg spiller fodbold på, er det her med bare at kunne spille på sine instinkter.
- Jeg var en ung gut, som bare ikke havde nogen bekymringer, så jeg løb bare hen, hvor jeg ville, og det var det, der fungerede for mig.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men nu hvor jeg er blevet lidt ældre, tænker jeg måske mere over, hvilke løb jeg skal lave, og hvad jeg ikke skal gøre, og det hæmmer måske mit spil mere, end det gavner. Det er nok nogle af de ting, der har gjort, at jeg er, hvor jeg er nu, siger Lindstrøm.
Du kan se hele interviewet med Lindstrøm i videoen øverst i artiklen.
Jesper Lindstrøm er aktuelt udlejet til Everton fra Napoli. Premier League-klubben har en købsoption på danskeren.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Everton
Premier League



























