2026-07-21 07:56:00

Alex Král blev overbevist af tidligere FCK-profiler

Alex Král valgte at tage kontakt til flere nuværende og tidligere FC København-spillere for at blive klogere inden sit skifte. Her er det især fansene, der har gjort indtryk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på 10'eren
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

torsdag 23. jul

POL

vs

FCK

Alex Král var ikke i tvivl om, at FC København var det rette valg for ham, da han skulle have styr på sin fodboldfremtid.

Han havde haft nogle gode samtaler med cheftræner Bo Svensson, som han kender fra tiden i Union Berlin.

Desuden valgte Král at bruge sine kontakter, da han søgte råd hos flere nuværende og tidligere FC København-spillere.

- Jeg har selvfølgelig talt med Jordan Larsson, der spiller her, og jeg kender ham fra Spartak Moskva og lidt fra Schalke 04. Jeg har også spillet med flere danske spillere som Frederik Rønnow, Mikkel Kaufmann og Robert Skov.

- Jeg spillede sammen med dem i Union Berlin, og de talte altid virkelig pænt om klubben.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Alex Král blev overbevist af tidligere FCK-profiler
Foto: FCK Media

Særligt Robert Skov fremhævede den stemning, der møder spillerne i Parken.

- Robert Skov fortalte altid positive ting, og at de har fantastiske fans, hvilket jeg allerede vidste, fordi jeg havde talt med min ven Denis Vavro om det. Jeg har mødt ham nogle gange i Bundesligaen.

- Så jeg har fået en masse information om den her klub. Det har været en stor grund til at komme her, siger Alex Král til Bold og den øvrige presse efter FCK's træning.

Den 28-årige tjekke glæder sig nu til selv at opleve kulissen i Parken som hjemmebane.

- Jeg har selvfølgelig kigget på stemningen til kampene. Alle har fortalt mig, at det er fantastisk her. Det var også en stor grund til, at jeg kom hertil. For jeg synes, at stemningen er helt fantastisk.

Král er overbevist om, at opbakningen fra tribunerne kan være med til at løfte holdets præstationer.

- Det er det, der har skubbet mig, og som har skubbet andre spillere fremad til at levere de bedst mulige præstationer, siger Alex Král.

256651
Foto: FCK Media

Alex Král har skrevet under på en kontrakt med FC København frem til sommeren 2028.

Han kan få debut allerede torsdag, når FC København møder FC Polissya fra Ukraine i Conference League-kvalifikationen.

Podcast Cover

FIFA vil udvide VM (igen)

Hattrick | Afsnit 156

Et VM med 64 hold? Det lyder voldsomt, men netop den idé bliver nu arbejdet på i FIFA.

Læs mere
-13:13

Superliga - Holdet E26

Gør sæsonen sjovere med Super Manager

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

torsdag 23. jul

POL

vs

FCK

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce