2021-03-09 11:12:54

FCK gik ned i løn: Rygaard beholdt honorar

FC København-formand Bo Rygaard beholdt sit honorar for 2020 på 1,4 millioner kroner, selvom spillere, trænere og den sportslige ledelse afgav 20 procent af lønnen i to måneder, da corona brød ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Parken Sport & Entertainment præsenterede forleden et gigaunderskud på 289 millioner kroner efter et år med corona-krise.

Da pandemien brød ud i marts 2020 herhjemme, valgte FC Københavns spillere, trænerstab og sportslige ledelse at gå 20 procent ned i løn i to måneder for at hjælpe klubben økonomisk.

Beslutningen blev taget i samråd med klubbens hovedaktionærer samt bestyrelsesformand Bo Rygaard, men sidstnævnte afgav ikke sit eget honorar.

Af det nyligt offentliggjorte årsregnskab fra Parken Sport & Entertainment fremgår det, at Bo Rygaards formandshonorar er opgjort til 1,4 millioner kroner, hvilket er identisk med de foregående år i jobbet.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCK gik ned i løn: Rygaard beholdt honorar
Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Ekstra Bladet har spurgt Parken Sport & Entertainment, hvorfor formanden ikke også hjalp med en lønnedgang, og til det skriver koncernen:

- Hele bestyrelsen valgte at gå ned i honorar solidarisk, men her omkring årets udgang blev det besluttet, at man på grund af det ekstraordinære arbejdspres på grund af pandemien og følgerne af den i 2020 ville fastholde det aftalte niveau for Bo Rygaard.

Ekstra Bladet skriver videre, at menige bestyrelsesmedlemmer som Benny Olsen, Karl Peter Korsgaard Sørensen og Erik Skjærbæk fik omkring 10 procent mindre i honorar i 2020 sammenlignet med 2019 - nemlig 113.000 kroner.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

21 kommentarer

Se kommentarer
Annonce