





Med Bo Svenssons ved roret i FC København har Viktor Dadason været henvist til bænken i tre ud af tre kampe.
Forinden søndagens udekamp i Vejle havde den 17-årige islænding sågar sine første minutter til gode under den nye cheftræner, men forløsningen kom så, da han med knap en halv time tilbage på af opgøret i Nørreskoven blev skiftet ind.
Dadason kvitterede for tilliden med en scoring, og derfor var han glad og lettet, da han efter slutfløjt lod sig interviewe af Bold i mixed zone.
- Det var virkelig dejligt at komme ind igen efter ikke at have spillet to kampe i streg. Det føltes fantastisk, lyder det fra Viktor Dadason.
Han lagde dog ikke skjul på, at den seneste periode har været hård for ham.
Artiklen fortsætter efter billedet

Hvordan har det været for dig at sidde på bænken to kampe i streg?
- Det har selvfølgelig været hårdt, men det er fodbold, og jeg er stadig ung. Vi har ikke spillet så godt i den periode, men nu var det dejligt at komme ind og score, siger islændingen og uddyber.
- Man vil gerne spille alle minutter, når man er fodboldspiller. Derfor var det hårdt ikke at spille i to kampe, men jeg kan ikke gå så meget andet end at arbejde hårdt og gribe chancen, når den kommer.
Netop den besked har Dadason fået fra Bo Svensson.
- Han har bare sagt, at jeg skal arbejde hårdt og fortsætte. Det handler om at træne godt, for så kan jeg komme ind og score, som jeg gjorde i dag (søndag, red.), afslutter den unge FCK-angriber.

Stilstand i toppen - drama i bunden
Hattrick | Afsnit 69Der var masser af drama i Superligaen i weekenden - guldduellen endte uden vinder, mens nedrykningskampen for alvor er blevet blæst op igen.
Læs mere

FC København
3F Superliga








































