Der varsler nye tider i FC København, da Jacob Neestrup efter gensidig aftale med klubben stoppede som cheftræner på Østerbro.
Han førte FC København til to danske mesterskaber – i 2023 og 2025 – og det blev også til to pokaltitler under Neestrups ledelse.
Meritterne er også noget, som FCK's storaktionær Lars Seier Christensen fremhæver i et Facebook-opslag, hvor han tager afsked med Neestrup.
- Jeg vil gerne sige tusind tak til Jacob Neestrup for hans store indsats igennem mange år for FCK. To gange The Double og flere deltagelser i Champions League taler for sig selv for en træner og Nees’ samlede indsats kan kun ses som en succesfuld periode for FCK.
- De seneste seks måneders udfordringer kan på ingen måde tilskrives Nees alene, men kræver forbedringer på flere områder, en proces som er sat i gang i klubben og som Jacob Lauesen redegjorde for på dagens pressemøde.
Artiklen fortsætter efter billedet

I samme ombæring spår Seier også Neestrup en stor fremtid.
- Ingen tvivl om at der venter store fodboldaddresser forude for Nees og jeg ser frem til at følge hans karriere. Og mon ikke vi ses igen i FCK engang i fremtiden, hvem ved? Ihvertfald er jeg sikker på at både klubben og fansene ser frem til at sige tak og ønske god vind til Jacob Neestrup ved en kamp i nær fremtid.
Bo Svensson er landet i FC København som afløseren for Jacob Neestrup.
Tirsdag formiddag kommer han til at stå for sin første træning for løverne.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
FC København
3F Superliga


































