2026-04-19 21:11:02

Svensson påminder: Et hold er mere end de 11 startere

Bo Svensson benytter 4-1-sejren over Vejle Boldklub til at påminde om, at et fodboldhold er mere end bare de 11 spillere, der starter kampen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Vejle
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 27. runde

FT

VB

1 - 4

FCK

5'
01
Andreas Cornelius
Mål
17'
11
Lasse Flø
Mål
83'
12
Geovanni Vianney
Mål
88'
13
Viktor Dadason
Mål
90'
13
Giorgi Tabatadze
To gule kort
90'
14
Geovanni Vianney
Mål

FC Københavns 4-1-sejr over Vejle er ifølge Bo Svensson en god påmindelse om, at et fodboldhold ikke kun består af de 11 spillere, der starter på banne.

Det fortæller cheftræneren til Bold og øvrige medier efter kampen i Nørreskoven. 

- Vi kunne ændre kampen fra bænken, og det er en reminder om, at der hører flere spillere til et hold, end dem, der bare starter inde, siger Svensson. 

Det var FCK's to unge talenter Viktor Dadason og Geovanni Vianney Ndjee, der kom ind fra bænken og afgjorde kampen til løvernes fordel med henholdsvis en og to sene scoringer. 

For begges vedkommende var det tilmed første mål i Superliga-regi, og det vækker stor glæde hos Bo Svensson. 

- Det er en fornøjelse. De gik ind og gjorde det, vi bedte dem om, og det, de viser til træning. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Svensson påminder: Et hold er mere end de 11 startere
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

- Jeg er glad for, at de begge to scorede deres første Superliga-mål og på den måde kunne hjælpe os. Men det er ikke bare i dag, at det er en fornøjelse at arbejde med de to. Det er en fornøjelse i dagligdagen, siger FCK-træneren. 

For en uge siden var Svensson knap så tilfreds efter den sene sejr over Randers. Her understregede han, at præstationen skulle være en reminder fremadrettet, og selv om det ikke var kønt hele vejen igennem, så han fremgang fra sit mandskab.

Var reminderen fra sidste uge feset ind? 

- Jeg oplevede, at det var lige i første halvleg. I anden halvleg synes jeg ikke, det var så lige. Vi skabte ikke meget, men vi kontrollerede kampen 80 procent af tiden oppe på Vejles banehalvdel. Jeg talte ét skud på mål fra Vejles side. Vi ville gerne have kreeret mere, siger Svensson og fortsætter. 

- Vi gik ind til kampen seriøst og professionelt, og vi scorede også et mål. Vi faldt lidt efter det, men vi startede kampen rigtig, rigtig godt. Det var i hvert fald bedre end i Randers. Skal vi være bedre? Ja. Skal vi dominere mere? Ja. Men vi skal også vinde kampe og tage nogle skridt som hold - og jeg synes, vi tog et skridt i dag, siger Bo Svensson. 

Resultatet efterlader FCK på syvendepladsen i 3F Superligaens nedrykningsspil med 38 point. 

På onsdag tager løverne imod OB i en direkte duel om Europa-playoffpladsen. Forud for opgøret er det blot et enkelt point, der adskiller de to klubber. 

Podcast Cover

Riemer taler ud: Tre årsager kostede os VM

Hattrick | Afsnit 81

En måned efter VM-nedturen taler Brian Riemer nu ud og sætter ord på, hvad der gik galt for Danmark. 

Læs mere
-19:22

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 27. runde

FT

VB

1 - 4

FCK

5'
01
Andreas Cornelius
Mål
17'
11
Lasse Flø
Mål
83'
12
Geovanni Vianney
Mål
88'
13
Viktor Dadason
Mål
90'
13
Giorgi Tabatadze
To gule kort
90'
14
Geovanni Vianney
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce