FC Midtjylland går et spændende forår i mødet.
Ulvene er med i mesterskabskampen i 3F Superligaen, ligger i toppen af Europa League-ligaspillet og er fortsat med i Oddset Pokalen.
Flere af FC Midtjyllands spillere har i efteråret vist flotte takter, og nu handler det om at fastholde stabilitet i truppen frem til sommer, fortæller fodbolddirektør Jacob Larsen.
- Vi skal fastholde truppen frem til sommer.
- Det er i de her perioder, vi skal være tæt på spillerne. Som klub ønsker vi kontraktstabilitet – vi vil lægge nogle gode planer for spillerne, og det handler om at have styr på dem i de her tider, siger fodbolddirektøren til klubbens hjemmeside.
Jacob Larsen understreger, at det har været en tilgang, der tidligere har båret frugt for FC Midtjylland.
- Så længe aftalerne er på plads, og vi lever op til dem, kan vi kigge folk i øjnene. Det er noget, vi historisk har været gode og stringente til, og det skal vi blive ved med, afslutter Jacob Larsen.
FC Midtjylland møder Brann den 22. januar på udebane i Europa League. Ulvene kan med en sejr så godt som sikre sig en plads i top-8, der giver direkte adgang til ottendedelsfinalerne i turneringen.

Riemers nye kaniner
Hattrick | Afsnit 87Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga

































