Lørdag skal den tredje og sidste oprykker til Premier League findes.
Det står allerede klart, at Coventry og Ipswich er klar til Englands bedste række, og lørdag danner Wembley så rammen for playoff-finalen mellem Hull og Middlesbrough.
Opgøret har dog fået en kedelig optakt.
Sky Sports skriver, at Hulls spillerbus er blevet udsat for hærværk på vej hen for at samle spillerne op.
Der blev ifølge mediet kastet både sten og flasker på bussen. Et enkelt vindue på spillerbussen gik sågar i stykker.
Mediet skriver dog også, at man har vurderet, at spillerne godt kan bruge bussen til den meget korte tur fra hotellet og hen til Wembley.
Der er kampstart mellem Hull og Middlesbrough klokken 16:30 dansk tid.


Middlesbrough
Hull
Championship




































