2023-05-02 12:15:00

Thomasberg regner med Isaksen-salg: Vi skal nyde ham så længe vi kan

Thomas Thomasberg siger, at FC Midtjylland skal nyde Gustav Isaksen, så længe den målfarlige offensivspiller stadig er i klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Herning
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

LYN

2 - 1

FCM

Gustav Isaksen har fundet målformen frem i indeværende sæson.

Den vævre offensivspiller scorede to gange mod Silkeborg mandag aften, og FC Midtjylland-stjernen er nu delt topscorer i 3F Superligaen.

Tidligere har Isaksen selv udtrykt, at han er klar til et skifte til udlandet til sommer, og FCM-sportschef Svend Graversen har også tidligere nævnt, at det er planen at fyre kometen af efter sæsonen.

Efter mandagens kamp mod Silkeborg satte Thomas Thomasberg ord på Isaksen, som FCM-cheftræneren kommer til at savne.

- Vi skal nyde ham, så længe vi har ham. Det har jeg også sagt til andre, der har spurgt, om det ikke er ærgerligt, at man skal miste ham.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Thomasberg regner med Isaksen-salg: Vi skal nyde ham så længe vi kan
Foto: Bo Amstrup/Boamstrup/Ritzau Scanpix

- Der kommer et hul, men sådan er gamet, og det er en del af fødekæden. 

- Han er ved at have gjort sig fortjent til at skulle videre, og vi kan forhåbentligt tjene en masse penge, siger Thomas Thomasberg efter kampen.

Du tager det næsten for givet, at han skifter. Hvor sikkert er det?

- Det ved jeg ikke, og det er ikke noget, jeg rigtig spekulerer over. Vi koncentrerer os om resten af foråret, men det ligger jo i kortene, og det er også det, som klubben har meldt ud, siger Thomas Thomasberg.

22-årige Isaksen har scoret fire mål i sine seneste fem kampe og står i alt noteret for 28 scoringer og 14 assists i 130 kampe for FC Midtjylland.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 28. runde

FT

LYN

2 - 1

FCM

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce