




FC Midtjylland skal møde kroatiske Rijeka i Conference League-playoff-runden.
Der står klart, efter at ulvene samlet vandt 5-2 over Bohemian FC fra Irland.
Efter torsdagens 3-2-sejr fortalte Mike Tullberg, at han først og fremmest fokuserer på den kommende kamp mod Lyngby, men cheftræneren ville gerne sætte lidt ord på den næste europæiske udfordring.
- Ligegyldigt hvem vi skulle møde, så er vores forventning til os selv, at vi skal i europæisk ligaspil.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det betyder ikke, at det bliver nemt, for ingen europæiske kampe er nemme, og det synes jeg også, at man kunne se.
- Nogle kampe er selvfølgelig nemmere end andre, men der er tit en masse overraskelser, når man kigger på europæiske kampe, og det skyldes, at forskellige kulturer støder sammen.
- Når vi har spillet på søndag, skal vi få sat det rigtige sammen til de to kampe, og så skal vi have spillet os videre, så vi igen kan spille europæisk ligaspil, siger Tullberg.
Rijeka endte på fjerdepladsen i den bedste kroatiske række i seneste sæson.

FC Midtjylland
ECL-kval


































