Så faldt dommen for den person, som i forbindelse med FC Midtjyllands fanmarch i weekenden sparkede en betjent i brystet.
Den 29-årige mand, som kommer fra Esbjerg, skal tre måneder i fængsel.
Det meddeler Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse, hvor anklagerfuldmægtig Nicolai Soelberg sætter ord på dommen.
- Dommen sender et klart signal om, at retten ser strengt på vold begået mod politifolk, der bare passer deres arbejde og prøver at opretholde ro og orden, siger Nicolai Soelberg.
Den skyldige erkendte i retten, at han havde sparket en betjent i brystet, og det udløste altså en straksdom på tre måneders ubetinget fængsel.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han har nu bedt om betænkningstid i forhold til, om dommen skal ankes til landsretten.
TV Midtvest kunne fortælle, at hændelsen fandt sted, da FC Midtjyllands fans gik fanmarch inden kampen mod Viborg. Her eskalerede det så, hvor betjenten blev sparket i brystet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
3F Superliga




































