2025-04-19 16:25:49

Et Roskilde-mirakel er nødvendigt: Kræver sol, måne og stjerner

Det ser sort ud for FC Roskilde, der ligger begravet i bundet af NordicBet Ligaen, men i et interview med Bold fortæller klubbens venstreback, Oliver Juul, at man holder optimismen oppe.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 28. runde

FT

FCR

2 - 1

VEN

FC Roskilde er blevet fuldkommen begravet.

Det midtsjællandske mandskab ligger ni point under nedrykningsstregen i NordicBet Ligaen, og en nedrykning til 2. division begynder efterhånden at se uundgåelig ud.

Turneringsstrukturen i dansk divisionsfodbold giver dog mulighed for mange indbyrdes opgør, hvorfor tabellen hurtigt kan ændre sig, og det er da også noget, som Roskildes venstreback, Oliver Juul, bider mærke i over for Bold.

 - Jeg ved jo godt, det ser sort ud, men i mit hoved er der stadig en mulighed for, at vi kan overleve.

- Hvis vi sørger for at få vundet vores indbyrdes kampe og har lidt held med os, skal vi nok klare den. Det kræver dog også, at sol, måne og stjerner står i ret linje, fortæller Juul med et smil til Bold.

Der resterer seks kampe af sæsonen, og det giver sig selv, at Roskilde ikke kan tillade sig at smide ret mange point, før nedrykningen bliver en realitet.

Næste modstander er førerhunden i NordicBet Ligaens nedrykningsspil, Hillerød – ovenikøbet på udebane.

Artiklen fortsætter efter billedet

NordicBet Liga -Et Roskilde-mirakel er nødvendigt: Kræver sol, måne og stjerner
Foto: Ole Walldo/FC Roskilde

- Det er på deres kunst (lånestadion Right to Dream Park, red.), og den kommer på et tidspunkt, hvor vi virkelig har brug for tre point, så det er selvfølgelig ikke ønskescenariet at møde dem lige nu.

- Vi skal vinde alle kampene fra nu af, hvis den skal hedde NordicBet Liga næste år, og så er det egentlig lige meget, om modstanderen hedder Hillerød eller OB.

Nyt vand på en udfordret mølle
Roskilde har været notorisk kendt for både frivilligt og ufrivilligt at skifte meget ud på trænerbænken.

Det var Mikkel Thygesen, der i den forgangne sæson var ved roret, da man rykkede op fra 2. division, men han forlod selv skuden tilbage i oktober sidste år.

Nu er det den tidligere Middelfart-chef Kristoffer Johannsen, der er cheftræner for Roskilde, og ham sætter Oliver Juul stor pris på.

- Nu har jeg alligevel været her et par år, så jeg har prøvet et par forskellige trænere. Vi har fået Kristoffer Johannsen ind, og jeg synes, han er topklasse. Han er virkelig en dygtig træner.

- Han kom på dag ét og skiftede til et system, som tydeligvis har virket. Vi har fået langt flere point, efter vi har fået ham. Jeg synes virkelig, han har rykket på en masse ting, så der er mange hernede, der er rigtig godt tilfredse med det, han har fået lavet.

Det er dog svært at komme uden om, at Kristoffer Johannsen står foran en nærmest umulig mission.

Roskilde har blot skrabet 16 point sammen i den næstbedste danske række, og der er virkelig langt op til HB Køge, der ligger over stregen med 25 styk.

Den svære sæson skyldes flere ting, lyder det fra Juul, der dog holder optimismen oppe.

- Vi har været virkelig uheldige med skader til flere profiler, og der kom mange nye ind i sommer, som det har taget noget tid at få implementeret i truppen. Det har nok også spillet ind.

- Det virker dog som om, at vi her mod slutningen på sæsonen har fundet noget nyt, og jeg synes, der er gode tegn. Det er bare spørgsmålet, om det er for sent, vi har fundet det frem.

'Mission Impossible' skal jagtes
Både HB Køge og Vendsyssel skal indhentes, hvis det skal blive til endnu en billet til NordicBet Ligaen efter sommer.

Sidstnævnte har Roskilde faktisk haft glimrende styr på indeværende sæson, hvor man således har hevet fire point ud af de indbyrdes opgør.

- Vi skal hente dem begge to. Jeg ved godt, det bliver en kæmpe mission, men man har set vildere ting gennem tiden.

- Jeg er dog heller ikke idiot. Jeg ved godt, vi nærmest skal hente flere point ind på de sidste seks kampe, end vi har gjort hele sæsonen. Med en god portion held og rigtig godt spil fra vores side, hvor vi lige stepper op, er det dog absolut ikke umuligt, lyder det afslutningsvis fra Oliver Juul til Bold.

Der resterer seks runder af NordicBet Ligaen, og du kan finde stillingen i rækken lige her.

Bold spørger:

Hvilke to hold rykker ned fra NordicBet Ligaen?

FC Roskilde og HB Køge
FC Roskilde og Vendsyssel FF
HB Køge og Vendsyssel FF
175 stemmer

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 28. runde

FT

FCR

2 - 1

VEN

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce