





Fredericia vandt fredag deres første Superliga-kamp på Monjasa Park.
Det var noget af et drama mod Sønderjyske Fodbold, hvor Fredericia satte en sikker føring over styr med en mand i overtal.
Til sidst dukkede Agon Mucolli dog op og sendte alle tre point til Fredericia med sin anden scoring.
Han satte ild til Monjasa Park, som igennem hele aftenen bidrog med en flot fredagsstemning.
På den måde valgte Mucolli at give lidt tilbage til fansene og særligt en gruppe, der har været med hele vejen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det var klasse. De har bakket os op hele vejen igennem. Siden vi kom i slutspillet i 1. division, har der virkelig været god stemning herude, og det er selvfølgelig fedt, siger Agon Mucolli til Bold og fortsætter.
- Men jeg synes ikke, at vi skal glemme de loyale tusind, der har været her igennem op- og nedture. Der har altid været tusind, der har støttet op omkring os, og dem synes jeg, der skal være mest cadeau til, men selvfølgelig er det superfedt, at stadionet er ved at blive fyldt nu, og det sætter vi stor pris på.
Agon Mucolli og Fredericia har nu hentet syv point i de første fem kampe i 3F Superligaen.

Hjulmand tæt på Atlético Madrid
Hattrick | Afsnit 141Morten Hjulmand ser ud til at være på vej mod et af de helt store skifter i sin karriere. Det er et spørgsmål om tid før han bytter Lisabon ud med Madrid.
Læs mere
FC Fredericia
3F Superliga





































