





Betinia Ligaen åbnede foråret fredag.
Det skete blandt andet i Aalborg, hvor Hillerød Fodbold gæstede AaB, og der var smæk for skillingen.
Gæsterne kom foran, men måtte i løbet af kampen kæmpe sig tilbage to gange efter at være kommet bagud.
Hillerøds nye angriber Frederik Heiselberg sikrede et point helt til slut, da han scorede på et straffespark til 3-3.
Efter kampen fremhævede cheftræner Christian Lønstrup holdets moral.
- Vi spiller en rigtig fornuftig kamp, især de første 60 minutter, hvor vi løser det tæt på perfektion. Vi burde være foran med mere, for vi har god kontrol og skaber chancerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Kampen ændrede karakter efter AaB's offensive indskiftninger. De fik momentum og flere dødbolde, og der mister vi lidt ro og kontrol.
- Den sidste halve time bliver for rodet, og stressniveauet bliver for højt.
- Jeg er meget tilfreds med moralen. Vi kommer bagud to gange, men bliver ved med at tro på det og kæmpe os tilbage. Det siger meget om holdets karakter, sagde han til klubbens hjemmeside.
Du kan læse om kampen her.
Resultatet betyder, at AaB har 27 point i den meget tætte Betinia Liga. Hillerød har 33 og er fortsat på andenpladsen

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Betinia Liga
Hillerød






























