Andreas Alm er mandag blevet fyret.
I forbindelse med nyheden har Magni Fannberg, der er sportschef i Norrköping, forklaret, hvorfor klubben har truffet beslutningen.
- I løbet af året har vi løbende evalueret vores resultater. Det handler om, hvordan vi arbejder og optimerer vores ressourcer.
- Dette arbejde har været særligt omfattende i løbet af sommeren og selvfølgelig efter sæsonens afslutning. Vi føler, at der er områder, hvor vi kan forbedre vores måde at arbejde på, og med det grundlag, vi har, mener vi, at denne beslutning er den bedste for IFK Norrköping.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Andreas er en god person, samtidig med at vi ikke har formået at få det bedste ud af ham i vores miljø. Til sidst vil vi gerne takke Andreas for hans arbejde i det forgangne år og ønske ham held og lykke i hans fremtidige karriere, siger sportschefen til klubbens hjemmeside.
Nyheden kommer efter en skuffende sæson, hvor Norrköping endte på 11.-pladsen i Allsvenskan.
Svenskerens aftale løb frem til 2026, men nu er den altså blevet revet i stykker før tid.

Norrköping
Allsvenskan






























