Irans klage over de restriktioner, som USA havde indført mod landet, har givet pote.
Det iranske landshold har nu fået tilladelse til at rejse ind i USA to døgn før en VM-kamp.
Tidligere gjaldt en regel om, at iranerne først måtte opholde sig i USA én dag før næste kamp.
Ændringen bekræftes af nyhedsbureauet AP.
– Det var planlagt fra vores side, indleder Andrew Giuliani, administrerende direktør for Det Hvide Hus’ FIFA-taskforce.
– Vi ville se, hvordan de første to kampe forløb, og hvis alt gik gnidningsfrit, ville vi forlænge perioden med en ekstra dag i lyset af den længere rejsetid.
Artiklen fortsætter efter billedet

Det er ikke ualmindeligt, at hold rejser dagen før en kamp, og det er i overensstemmelse med FIFAs regler.
Iran havde dog bedt om mere tid til at vænne sig til værtsbyerne og komme sig efter kampene.
Iran møder Egypten i den sidste gruppekamp, som spilles i Seattle.
Iran ligger på andenpladsen med to point, mens Egypten har fire point.
Belgien har ligeledes to point, hvilket betyder, at der er tale om en meget tæt gruppe forud for sidste spillerunde i gruppespillet.

VM Morgenbriefing: Messi skriver historie, Mbappé presser på
Hattrick | Afsnit 116Lionel Messi er nu den mest scorende spiller i VM-historien, men Kylian Mbappé lod sig ikke imponere længe.
Læs mere
FIFA VM
Iran






























