



Aron Gunnarsson blev udvist med to gule kort, da Island tabte med 1-3 til Kosovo i Nations League søndag aften.
Den 35-årige midtbanespiller blev skiftet ind fra anden halvlegs start, og efter bare to minutter på grønsværen modtog han det første af de to advarsler.
Godt 20 minutter senere var den så gal igen, og det betød altså, at Island blev reduceret til ti mand.
Men ifølge hovedpersonen havde de to kort ingen gang på jord.
Det fortæller han til Fotbolti.net efter kampen.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Ved det første kort vandt jeg bolden, og så blev jeg sparket på benet, men alligevel var det mig, der fik en advarsel?
- I den anden situation trak Muriqi mig i min trøje og hev mig ned, og så lod han sig selv falde.
- Det siger sig selv, at jeg synes, det er uretfærdigt med et rødt kort, lyder det fra Gunarsson, som dog erkender, at han selv bragte sig i situationerne.
- Jeg efterlader drengene ti mand og skal tage ansvar for det. Så enkelt er det, siger han.
Nederlaget betyder, at Island fremover skal spille i C-laget i Nations League.


Island


































