Det har været en spøjs historie med Weston McKennie.
Han er blevet anklaget for at være i dårlig form, er blevet kendt skyldig i en betting-sag og blev ovenikøbet i sommer meldt meget tæt på et exit fra Juventus.
McKennie har dog taget skeen i den anden hånd og er efterhånden én af profilerne for storklubben, hvor amerikaneren dog har kontraktudløb til sommer.
Der er ingen tvivl om, hvad midtbanespilleren helst selv ser ske den kommende tid.
- Jeg håber på, at jeg kan blive hos Juventus, men det er i min agents hænder, fortæller McKennie ifølge Goal.
McKennie har været en del af Juventus siden 2020, hvor han først kom som lejesvend for efterfølgende at blive hentet permanent året efter.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg talte om det med min far tidligere, og jeg sagde: ‘Gud, jeg har været her i næsten seks år’. Torino er en kæmpe del af mit liv, så jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for folkene her.
Senest har McKennie rundet 200 kampe i Juventus-trøjen, og det er en milepæl, der betyder meget for ham.
- Det var et enormt øjeblik for mig, for min familie og for folkene i Amerika – for alle, men især for mig. Jeg er meget glad for at have nået denne milepæl. Det er svært at være her og nå 200 optrædener, men jeg gjorde det, og forhåbentlig kommer der yderligere 100, lyder det fra McKennie.
27-årige Weston McKennie står i indeværende sæson noteret for to scoringer og tre oplæg på 22 kampe for Juventus.
Bør Juventus forlænge med Weston McKennie?
85 stemmer
Gør Serie A sjovere i 2026
Italiensk fodbold er passion, taktiske træk og målrige dramaer. I Serie Manager sammensætter du dit eget managerhold og får noget på spil i hver eneste kamp.
Roter klogt, ram de formstærke spillere på det rette tidspunkt og vind over venner og kollegaer i kampen om håneretten. Gør Serie A sjovere hele foråret.
Spilstart er 9. januar 2026 – sæt dit hold i dag.

Juventus
Serie A



































