Der sker ting og sager i Juventus.
Thiago Motta er blevet ansat som cheftræner, og han har tænkt sig at starte et helt nyt projekt.
Det indebærer også, at flere profiler skal sælges.
Der er ifølge Fabrizio Romano tale om Federico Chiesa, Wojciech Szczesny, Weston McKennie, Mattia De Sciglio, Arthur Melo, Tiago Djalo, Filip Kostic, Hans Nicolussi-Caviglia og Daniele Rugani.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efter Juventus' træningskamp mod Brest blev Thiago Motta spurgt ind til Federico Chiesa, Tiago Djalo og Hans Nicolussi-Caviglia.
- Chiesa er ude på grund af transferårsager, og det gælder også de andre, der blev efterladt. Fabio Miretti er skadet, og derfor var han ikke med.
- Vi har været meget tydelige over for dem. De er talentfulde, men må finde andre muligheder, hvor de kan få mere spilletid. For Chiesa og de andre er beslutningen truffet, siger Motta til Sky Sports ifølge Football Italia.
Federico Chiesa er tidligere blevet meldt på blokken i klubber som Manchester United og Roma.

Juventus
Serie A

































