2026-04-08 09:38:00

Niels Frederiksen jagter historisk øjeblik

Hvis Lech Poznan kan genvinde mesterskabet, bliver det første gang i 33 år – siden 1993 – at klubben har vundet titlen to år i træk.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Ekstraklasa - 28. runde

FT

POZ

3 - 3

GKA

Niels Frederiksen har gjort det mere end godt i Lech Poznan.

Han vandt mesterskabet i sin første sæson i klubben. Og nu har den tidligere mestertræner fra Brøndby kurs mod endnu et mesterskab.

Faktum syv runder før afslutningen på sæsonen er i hvert fald, at Lech Poznan er i udbrud.

De fører ligaen med et forspring på tre point.

Men spændingen er stor. For afstanden mellem nummer ét til nummer syv er blot seks point.

Artiklen fortsætter efter billedet

Lech Poznan -Niels Frederiksen jagter historisk øjeblik
Foto: Kacper Pempel/Reuters/Ritzau Scanpix

- Det er en fuldstændig vanvittig sæson. De største hold har været ustabile, mens de mindre hold har evnet at finde stabiliteten, siger Niels Frederiksen, der glæder sig over, at Lech Poznan har ramt stabiliteten frem mod slutningen af sæsonen.

De seneste otte kampe har udløst seks sejre, én uafgjort og blot ét nederlag.

- Da vi vandt mesterskabet i sidste sæson, var det med et snit på lige over to. Det kommer ikke til at gentage sig i denne sæson, hvor jævnbyrdigheden er meget stor, erkender Niels Frederiksen.

Aktuelt står Lech Poznan med 45 point for 27 kampe. Det svarer til et beskedent snit på 1,66, hvilket normalt ikke er nok til at kæmpe om mesterskabet.

- Vi jagter titlen nu. Vi vil gerne skrive historie og være det første hold i Lech Poznan, der vinder mesterskabet to år i træk. Ikke siden 1992 og 1993 har klubben vundet to år i træk, forklarer Niels Frederiksen.

Han er optimistisk i forhold til muligheden for at forsvare titlen.

234943
Foto: Jakub Kaczmarczyk/EPA/Ritzau Scanpix

- Klubbens overordnede målsætning er en plads i Europa (nummer 1-4, red.).

- Jeg ser gode tegn på, vi har muligheden for at forsvare titlen. Når man ser på alle underliggende tal i ligaen, er vi suverænt det bedst præsterende hold.

- Derfor har jeg også en stærk tro på, at vi kan forsvare mesterskabet og genvinde titlen, pointerer Niels Frederiksen.

Niels Frederiksens kontrakt med Lech Poznan står til udløb lige om lidt. Han forklarer i et interview, som du kan læse her, at der skal to til en aftale.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Ekstraklasa - 28. runde

FT

POZ

3 - 3

GKA

Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce