Ibrahima Konate har udløb i Liverpool til sommer, men nu er parterne tæt på at nå til enighed om en ny aftale.
Det fortæller den franske stopper selv efter søndagens sejr mod Everton.
- For at være fair, så er der mange ting, folk har sagt, men i lang tid har vi været i dialog med klubben, og vi er (nu, red.) tæt på en aftale.
- Jeg tror, det er noget, alle har ønsket i så lang tid som muligt, og vi er på rette vej, siger den franske stopper ifølge Liverpool Echo.
Ibrahima Konate har tidligere været meldt åben for et skifte Real Madrid, mens det også har forlydt, at han skulle været skuffet over et kontraktudspil fra Liverpool.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 26-årige franskmand fortæller dog, at han første tilbage i september gjorde det klart internt, at han var klar til at forlænge.
- Jeg venter på at få kontrakten på plads, men når alt er på plads, må I spørge Richard Hughes (sportsdirektør, red.), hvad jeg sagde til ham i september og november - så vil han sige noget, der får alle til at tie stille.
- Ja, det har taget lang tid, men det er en forhandling. Det var det samme med Mo Salah og Virgil van Dijk i sidste sæson, slutter Konate.
Konate skiftede til Liverpool fra RB Leipzig i 2021.
Han har siden spillet 178 kampe for The Reds.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
Liverpool
Premier League






































