Liverpool er sat til salg.
Sådan skrev det engelske medie The Athletic i starten af november, og nu bekræftes rygtet af klubbens bestyrelsesformand Tom Werner.
I et interview med Boston Globe forklarer Liverpool-formanden, at klubbens nuværende ejere, Fenway Sports Group, undersøger mulighederne for at sælge.
- Vi kigger på mulighederne for at sælge klubben, men det haster ikke. Så vidt jeg er orienteret, er der ingen tidsramme for os.
- Det kan ende med, at vi fortsætter med den nuværende forvaltning i et stykke tid, siger Werner ifølge Liverpool Echo.
Artiklen fortsætter efter billedet

Sam Kennedy, der er partner i Fenway Sports Group, har ifølge Liverpool Echo udtalt, at ejerkredsen oplever stor interesse for Liverpool.
- Der har været en masse interesse fra en række mulige partnere, som overvejer at investere i klubben, siger Kennedy.
Fenway Sports Group har ejet Liverpool siden 2010.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Liverpool
Premier League



































