Når Lyngbys Superligaspillere i morgen møder ind til første træning i 2023, kan det være sidste gang, at de har deres profil på venstre backen, Adam Sørensen, med på træningsbanen.
For skiftet til den norske storklub Bodø/Glimt er nu så tæt på, at kilder forventer, at venstre backen inden længe bliver præsenteret som ny spiller i klubben, der i den netop overståede sæson sluttede med sølvmedaljer om halsen. Molde tog guldmedaljerne.
Ifølge bold.dk’s oplysninger er de økonomiske betingelser mellem de to klubber således forhandlet på plads. Overgangssummen ligger i omegnen af én million euro - ca. 7,5 millioner danske kroner.
Og så har Lyngby ifølge bold.dk’s oplysninger også sikret sig en videresalgsklausul, så der ligesom med eksempelvis Maurits Kjærgaard lander yderligere millioner i klubkassen, når/hvis Bodø/Glimt sælger Adam Sørensen til en endnu større adresse om nogle transfervinduer.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bodø/Glimt har jagtet Lyngby-profilen i de seneste transfervinduer, og i sommer var klubberne også enige om en transferpris på ca. seks millioner kroner.
Men dengang valgte den 22-årige hvirvelvind at fortsætte i Lyngby, som netop var rykket i Superligaen.
Nu er tiden dog moden til en ny udfordring for Sørensen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Lyngby Boldklub
3F Superliga


































