2025-09-18 10:23:00

Lyngby-komet i lære hos grandfætter: Stort at få chancen

Mathias Kaarsbo har fået chancen for Lyngby Boldklub, hvor han senest scorede sit første mål. En stor oplevelse for stortalentet, som i det daglige får gode råd af sin grandfætter, der ligeledes spiller for de kongeblå.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 10. runde

FT

LYN

4 - 0

HBK

8'
10
Frederik Gytkjær
Mål
13'
20
Simon Colyn
Mål
49'
30
Jesper Cornelius
Mål
58'
40
Casper Winther
Mål

Lyngby Boldklub har en lang historik med at satse på egne talenter, som har formået at tage turen fra klubbens akademi og op på førsteholdet.

I klubbens seneste kamp havde de kongeblå hele 14 spillere med fra eget akademi, og flere af dem imponerede i opgøret mod Hobro IK.

Det var blandt andre Mathias Kaarsbo, som blev indskiftet og scorede sit første seniormål i sejren på 4-1.

– Det var virkelig fedt at komme ind. Nu var vi godt på vej mod sejren, men at komme ind og score et mål var fedt. Det var en fed følelse.

– Jeg blev bare helt vildt glad. Det er noget, man har tænkt på længe. At score et mål i en professionel kamp er noget, man gerne vil. Så jeg blev megaglad, siger Mathias Kaarsbo til Bold.

Det var et stort øjeblik for Kaarsbo, som også viste store følelser ved sin jubel.

Her blev Kaarsbo lykønsket af sine holdkammerater. Men hvad med bagefter?

– Jeg skulle ikke holde nogen tale, men der har da været lidt (drilleri, red.). Hvis man gør nogle ting, så er de hurtige til at pille en ned igen, griner Mathias Kaarsbo og tilføjer.

– Bare fordi man har scoret sit første mål, så kan man ikke alting. Men det er meget sjovt.

Grandfætre i Lyngby
19-årige Kaarsbo fik sin debut for Lyngby Boldklub i slutningen af sidste sæson, mens han i denne er kommet tættere på Betinia Liga-holdet.

Det er blevet til flere kampe på bænken, mens det er blevet til spilletid i pokalkampen mod Ledøje-Smørum og senest mod Hobro IK.

– Det her betyder meget. Lyngby giver en chancen, og så er det jo op til os selv at tage den. Nu er der mange, der har gjort det før mig. Der har været Lauge, 'Dani, Peter Langhoff og Gustav Mortensen. Man snakker også meget med dem om, hvad man kan gøre.

Foto: Rasmus Falck - Lyngby Boldklub

Det er især Casper 'Dani' Winther, som Kaarsbo får hjælp af og snakker med i det daglige.

De har nemlig et tættere bånd end andre på Lundtoftevej.

– Han er min grandfætter. Han har helt sikkert været en støtte for mig. Han har været igennem det, jeg er igennem lige nu. Han har også prøvet at komme op på førsteholdet og ikke få så meget spilletid.

– Jeg har lært af ham, at man skal tage de chancer, som man får. Vi snakker meget om, hvad jeg skal gøre, og hvad jeg kan lære. Vi spiller også samme position, så jeg kigger også meget på ham. Hvad for nogle ting det er, som han gør.

'Dani' og Winther ses meget, da deres forældre også er gode venner, mens de også bor tæt på hinanden.

– Så ret tit kommer de hjem til os, ellers er vi hjemme hos dem og spiser middag sammen. Der bliver talt meget fodbold, griner Mathias Kaarsbo.

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Med støtte fra 'Dani' og resten af Lyngby Boldklub har Kaarsbo nu fået mod på mere.

Succesoplevelsen mod Hobro har gjort, at Kaarsbo nu vil jagte den næste sejr og scoring i den kongeblå trøje.

– Det giver ekstremt meget blod på tanden. Nu er det bare, at man nærmest ikke kan vente på, at man kommer på banen igen. Man vil ind og spille flere gode kampe.

– Jeg glæder mig helt vildt. Det har givet mig lyst til at arbejde endnu hårdere. Jeg skal tage de chancer, som jeg får, afslutter Mathias Kaarsbo.

I kan se den unge midtbanespillers mål i videoen øverst i artiklen.

Podcast Cover

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK

Hattrick | Afsnit 82

FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.

Læs mere
-20:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 10. runde

FT

LYN

4 - 0

HBK

8'
10
Frederik Gytkjær
Mål
13'
20
Simon Colyn
Mål
49'
30
Jesper Cornelius
Mål
58'
40
Casper Winther
Mål
Annonce

3 kommentarer

Se kommentarer
Annonce