Henrik Rydström blev fredag fyret som cheftræner i Malmö FF.
Anes Mravac, der har været i klubben siden januar, har midlertidigt overtaget ansvaret, mens ledelsen arbejder på at finde en permanent løsning.
Søndag aften får han sin debut som cheftræner, når Malmö møder IFK Värnamo.
Det bliver en oplagt mulighed for Mravac til at styrke sine chancer for at få jobbet på permanent basis.
Artiklen fortsætter efter billedet

– Det er en mulighed, som ikke mange får. Det er en stor stolthed at være cheftræner for Malmö FF – en vidunderlig følelse. For det her er min klub, og det her er min by, siger Anes Mravac til Fotbollskanalen.
Ifølge det svenske medie Expressen er danske Thomas Thomasberg dog en "stærk kandidat" til at overtage det ledige trænersæde.
Thomasberg blev fyret som cheftræner i FC Midtjylland i slutningen af august.
Anes Mravac har tidligere været cheftræner i både BK Olympic og IFK Värnamo.

Malmö FF
Allsvenskan


































