19-årige Omari Forson har fremtiden på plads.
Kantspilleren har nemlig skrevet under på en fireårig aftale med Serie A-klubben AC Monza.
Forson kommer fra Manchester United, hvor han stod til at have udløb ved udgangen af juni.
Premier League-klubben havde ellers offentligt fortalt, at man arbejdede på at forlænge aftalen med kantspilleren, men han har altså valgt at prioritere et skifte til Serie A.
Forson har været en del af United siden 2020. Han nåede syv kampe for klubbens førstehold.
Nu står den i stedet på Serie A-fodbold med Monza, der sluttede på rækkens 12. plads i den forgange sæson.
WELCOME OMARI 🏴⚡️⚪️🔴#ACMonza #WelcomeForson pic.twitter.com/zRZ4mcECx8
— AC Monza (@ACMonza) June 11, 2024

Monza
Serie A

































