Næstved har forstærket defensiven.
2. divisionsklubben oplyser mandag, at de har underskrevet en aftale med Elias Rusborg.
Den 22-årige forsvarsspiller kommer til fra Hvidovre.
- Da jeg hørte, at Næstved var interesseret var jeg egentlig ikke særligt meget i tvivl. Jeg har hørt mange gode ting om klubben, og har også haft lidt kendskab til dem, da vi har spillet imod Næstved mange gange fra min tid i Hvidovre.
- Efter nogle gode snakke med René Skovdahl og Kenneth Gangsted var jeg egentlig ikke i tvivl om, at det var et sted jeg kunne se mig selv i. Jeg synes det virker som et spændende hold med fede ambitioner, så jeg håber jeg kan bidrage til holdet, udtaler den 22-årige til klubbens hjemmeside.
Elias Rusborg var i halvdelen af 2024 udlejet til HB Torshavn.

Næstved Boldklub
CampoBet 2. division
































