Peter Nielsen stopper som administrerende direktør i Næstved Boldklub.
Det oplyser 2. divisionsklubben på sin hjemmeside.
Her fremgår det, at det er Peter Nielsen selv, der har valgt at fratræde sin stilling.
- Direktøren har igennem en årrække været drivkraften i selskabets aktiviteter, og i processen med at sikre, at selskabet igen kom tilbage på lokale hænder.
- Det arbejde skylder ejerne, og ikke mindst borgerne i Næstved og alle øvrige interessenter, Peter Nielsen megen tak for.
Efter nogle skuffende år såvel sportsligt som økonomisk, skal organisationen nu revitaliseres, og det mener bestyrelsen og direktøren kræver en ny ledelse, lyder det i pressemeddelelsen.
Peter Nielsen fortsætter i selskabets bestyrelse og som medejer, oplyses det videre.


Næstved Boldklub
CampoBet 2. division




































