Nick Woltemade fik en forrygende start i Newcastle, hvor han scorede mål på samlebånd.
Sidenhen har Woltemade ikke leveret på samme høje niveau som i starten, og det har mødt kritik, ikke mindst på de sociale medier, hvor mange fans har været efter tyskeren.
Cheftræner Eddie Howe tager dog sin angriber i forsvar.
- Nick gør det godt. Selvfølgelig er der nogle ting, han skal arbejde på, og det er han i gang med, men jeg er tilfreds med ham, siger Howe ifølge BBC.
Han fortæller videre, at sociale medier er fulde af vrøvl, men at klubben har folk til at holde øje med dem.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er ikke en verden, jeg kan gå ind i. Hvis jeg gør det, vil mine holdninger blive påvirket af vrøvl.
- Jeg foretrækker at se verden gennem mine øjne. Men der er folk i klubben der holder øje med det.
24-årige Woltemade kom til Newcastle fra Stuttgart i sommeren 2025. Han har scoret syv mål i 25 Premier League-kampe.

VM Morgenbriefing: Argentina videre - men Kap Verde stjal showet
Hattrick | Afsnit 135Argentina er klar til ottendedelsfinalen - men de forsvarende verdensmestre måtte helt ud i forlænget spilletid, før de fik bugt med VM's helt store eventyr fra Kap Verde.
Læs mere
Newcastle
Premier League


































