Superligaen er på landskampspause, men længere nede i divisionerne ruller bolden i weekenden.
I 3. division tager topholdet Nykøbing FC imod Vanløse, der aktuelt ligger nummer fem, og offensivspilleren Ole Jakobsen ser frem til opgaven.
- Det er et hold, der spiller med meget fysik og gerne vil frem i banen hurtigt. Hvis man giver dem tid, kan de også spille godt med bolden, så det bliver vigtigt, at vi er skarpe og får sat os på kampen fra start.
- Vi ved, hvad vi kan som hold, og hvis vi rammer vores niveau, så har vi gode muligheder for at hente tre point.
- Det betyder meget at spille foran vores egne fans, og vi håber på en fed kulisse ligesom senest, vi spillede hjemme i Lollands Bank Park, siger Ole Jakobsen til klubbens hjemmeside.
Nykøbing ligger på en suveræn førsteplads i 3. division med 13 point ned til FA 2000.


CampoBet 3. division
Nykøbing FC






























