2025-04-01 14:45:42

Alaba langer ud efter ÖFB: Rangnick angribes indefra

David Alaba er svært utilfreds med at Østrig-træner Ralf Rangnick kritiseres af ledende skikkelser i det østrigske fodboldforbund. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Der er opstået uenigheder på ledelsesgangene i Østrigs fodboldforbund (ÖFB).

ÖFB-præsident Wolfgang Bartosch og vicepræsident i et lokalforbund Johann Gartner langede for nylig ud efter Østrig-træner Ralf Rangnick, som de kaldte forudsigelig. 

Der blev også henvist til manglende udvikling i spil og resultater. 

Det har fået anfører David Alaba til at svare tilbage. 

- Vi står for sammenhængskraft og sammenhold. Og vi har slet ingen forståelse for, at vores træner bliver angrebet sådan fra sine egne rækker, siger Real Madrid-stjernen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Østrig -Alaba langer ud efter ÖFB: Rangnick angribes indefra
Foto: Leonhard Foeger/Reuters/Ritzau Scanpix

Han giver dernæst Johann Gartner svar på tiltale.

- Det er ikke første gang, at nogen fra præsidiet har udtalt sig offentligt på en måde, som vi som spillere ikke kan acceptere. 

- I efteråret blev det hævdet, at vi spillere havde truet med at gå i strejke, hvilket ikke var sandt. Og nu bliver vores træner kritiseret, og landsholdets spillestil bliver analyseret på en både ukonstruktiv og uhjælpsom facon, siger Alaba ifølge APA.

Ralf Rangnick har været cheftræner for Østrig siden sommeren 2022.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce