Et nyt navn er blevet tilføjet til skadeslisten i PSG.
Den franske storklub oplyser torsdag, at midtbanespilleren Joao Neves forventes ud i den kommende periode.
Portugiseren pådrog sig en skade i venstre baglår, da PSG onsdag besejrede Atalanta i Champions League, og måtte lade sig udskifte efter 58 minutter.
Artiklen fortsætter efter billedet

PSG oplyser på sin hjemmeside, at Joao Neves vil modtage behandling for skaden og som minimum er ukampdygtig den kommende uge.
PSG må i forvejen undvære profilerne Desire Doue og Ousmane Dembele, der sidder ude med skade, mens Lucas Beraldo ligeledes er ude i en længere periode.
PSG's næste opgave er på søndag i Ligue 1, hvor de gæster Marseille.

PSG
Ligue 1


































