Onsdag aften debuterede Alvaro Arbeloa som cheftræner for Real Madrid.
Debuten bliver formentlig svær at glemme for den 42-årige spanske træner.
Real Madrid tabte nemlig 2-3 mod Albacete fra den næstbedste række i Copa del Rey og er dermed ude af den spanske pokalturnering.
Efter opgøret satte Arbeloa ord på nederlaget.
- I denne klub er uafgjort slemt nok, en tragedie. Forestil dig et nederlag som dette. Det er smertefuldt, og jeg er sikker på, at alle fansene er sårede, endnu mere når det sker mod et hold fra en lavere række, siger han til Real Madrids hjemmeside.
Artiklen fortsætter efter billedet

Til opgøret havde Arbeloa valgt at give flere reservespillere chancen.
Det skal dog ikke ses som en undskyldning for resultatet.
- Hvis nogen er ansvarlig for dette nederlag, er det mig, da jeg er den, der traf beslutningerne om opstillingen, spilletaktikken, ændringerne osv., siger han.
Du kan læse mere om opgøret her.

Real Madrid
Copa del Rey







































