Edin Dzeko vendte i januar tilbage til tysk fodbold, hvor han i perioden 2007 til 2011 tørnede ud for Wolfsburg.
Den rutinerede angriber forlod Fiorentina til fordel for 2. Bundesligaen og Schalke 04.
Den bosniske skarpetter har siden skiftet vist, at han fortsat ved, hvor målet står med fire scoringer og tre oplæg i fem kampe.
Edin Dzeko fortæller i et interview med Bild, at han i forbindelse med skiftet selv tog kontakt til Schalke, da han var kørt træt i det hos Fiorentina.
- Jeg sagde det klart til ham (træneren i Schalke Miron Muslic, red.) fra starten: penge er ikke vigtige for mig. Jeg havde andre tilbud, der var betydeligt mere lukrative.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Men det var slet ikke det, det handlede om for mig. Jeg gav med glæde penge afkald på for denne klub, siger Dzeko.
Selv om Dzeko efterhånden er fyldt 39 år, og enden på karrieren nærmer sig, så er det ikke noget, som han har sat en endegyldigt slutdato på.
- Jeg er ikke typen, der kan sige et par måneder i forvejen, at jeg går på pension. Jeg planlægger ikke så langt frem. Jeg vil lytte til min krop til sommer, og lige nu har jeg det stadig rigtig godt. Og jeg har stadig mål, slutter Dzeko.
Edin Dzeko har i første omgang en kontrakt med Schalke til sommeren 2026.
Dzeko og co. indtager aktuelt førstepladsen i 2. Bundesligaen. Stillingen kan ses her.


Schalke 04
Tyskland 2. Bundesliga
































