2026-03-23 08:36:00

Adamsen om stort pres: Vi har knoklet for det

Efter 3-0-sejren mod Randers FC fortalte målræven fra Silkeborg IF, Tonni Adamsen, hvordan han og resten af truppen har stået sammen i en vanskelig periode.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Cepheus Park
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 24. runde

FT

RAN

0 - 3

SIF

28'
01
Tonni Adamsen
Mål
33'
02
Callum McCowatt
Mål
74'
03
Andreas Poulsen
Mål

Det har ikke været en dans på røde roser for Silkeborg IF i denne udgave af 3F Superligaen.

Mandskabet fra Søhøjlandet var forud for søndagens kamp mod Randers FC placeret på en næstsidste plads, hvor det så småt begynder at se kritisk ud, hvis man tænker på overlevelse.

Der skulle derfor en sejr til over Randers, hvis ikke man skulle sakke for langt bagud, og derfor var der også maksimalt pres på silkeborgenserne.

Og sejren kom også.

De rødklædte stod for presset og tog en knusende sikker 3-0-sejr.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Adamsen om stort pres: Vi har knoklet for det
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Efter kampen reflekterede en af målscorerne, Tonni Adamsen, over den seneste periode med tungt pres på skuldrene.

- Det bliver ved med at vise sig, at det, vi løber rundt og laver til hverdag, giver pote. Vi knokler for det.

- Der sker en masse ting i løbet af en uge, hvor vi virkelig arbejder hårdt for at få vendt det.

- Jeg synes, at vi har været gode til at rykke sammen i bussen og holde et højt humør, hvor vi er blevet ved med at tro på, at vi er et godt hold, siger Tonni Adamsen til Bold og resten af den fremmødte presse.

Kan man blive ved med at holde humøret højt, når presset har været så stort?

- Det bliver man nødt til – selvfølgelig skal man det!

- Det er en holdsport, hvor vi er nødt til altid at have en stor tro på hinanden.

- Og nogle gange ser man så de her individuelle kvaliteter, som vi så fra McCowatt og Poulsen i dag, og så kan man gå ud og fejre det sammen i omklædningen efterfølgende.

Hvordan var stemningen i omklædningen?

- Den var glædelig, siger en lettet Adamsen.

- Det var virkelig tiltrængt, så der var selvfølgelig godt humør, og det er jo noget, som vi skal tage med i de kommende kampe, afsluttede en storsmilende Tonni Adamsen.

Podcast Cover

Nørgaard færdig i rødt og hvidt

Hattrick | Afsnit 80

Christian Nørgaard stopper på det danske landshold efter 41 kampe i rødt og hvidt.

Læs mere
-15:07

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 24. runde

FT

RAN

0 - 3

SIF

28'
01
Tonni Adamsen
Mål
33'
02
Callum McCowatt
Mål
74'
03
Andreas Poulsen
Mål
Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce