
Pelle Mattsson var bestemt ikke tilfreds med Silkeborg IF's kamp mod Randers FC søndag.
De rødblusede fra Søhøjlandet tabte med 0-1, hvor Randers vandt på et straffespark i første halvleg. Det er netop den situation, som Mattsson er træt af.
I situationen faldt Randers' Wessel Dammers til jorden efter en duel med Leonel Montano.
Mattsson fortæller til TV 2 Sport, at det var direkte kontroversielt at dømme.
– Ja, det synes jeg, det var. Jeg kunne ikke få øje på det. Sådan nogle kendelser kan jeg sgu ikke helt forstå. Sådan noget der bliver gjort på hvert hjørnespark, og så skal det dømmes hver gang. Det bliver der ikke gjort, siger Pelle Mattsson.
Silkeborg formåede aldrig at svare igen, selvom straffesparket fandt sted efter 20 minutter af første halvleg.
Det betyder, at Pelle Mattsson og co. nu er på sidstepladsen i Superligaen med nul point og nul mål efter tre kampe.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Silkeborg IF
3F Superliga



































