Ti kampe i efteråret 2022.
Det er status på Ryan Johnson Laursens tid i Sønderjyske, efter klubben lørdag eftermiddag har meddelt, at højrebacken ikke får forlænget sin aftale med NordicBet Liga-mandskabet.
30-årige Laursen kom til Haderslev-klubben i sommeren 2022, men det bliver altså ikke til mere for ham i denne omgang, da han forlader klubben, når hans kontrakt udløber 31. december.
- Vi takker Ryan Johnson Laursen for tiden i Sønderjyske Fodbold, hvor han har leveret en meget professionel og dedikeret indsats.
- Vi ønsker ham og familien alt det bedste fremover og held og lykke med karrieren andetsteds, lyder det fra sportsdirektør Esben Hansen i en pressemeddelelse.
I sine otte ligakampe formåede Laursen at levere to assists for Sønderjyske.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Sønderjyske
Betinia Liga

































