



- Olti, du er et fucking presmonster!
Sådan lød det rungende fra Thomas Nørgaard imod kantspilleren Olti Hyseni i en sjov og meget ekstatisk udmelding fra Sønderjyskes cheftræner under deres uafgjorte 2-2-kamp søndag eftermiddag mod Vejle.
Bold spurgte efter kampen cheftræneren ind til, om det var den rette ordlyd, men her havde han en lille rettelse.
- Jeg kunne ikke forestille mig, at jeg havde brugt ordet ”fucking”, jeg har sikkert sagt enormt presmonster, forklarer Thomas Nørgaard med et skævt og måske en smule sarkastisk smil.
Olti Hyseni, der var modtageren af det lidt finurlige kompliment, var i den grad i hælene af Vejle-spillerne, og det vil Thomas Nørgaard gerne rose.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hans intensitet og evne til at lukke nogle presvinkler, det gjorde han rigtig godt.
- Det er noget af det, vi har et stort fokus på.
- Så at se Olti Hyseni spille den første halvleg, som han gjorde, med det fokus, han havde på de ting, som ikke kun handler om, hvad man kan med bolden, det var jeg glad for.
- Derfor havde jeg lyst til at fortælle ham, at det lykkedes han rigtig godt med.
Den blot 18-årige kantspiller kan være tryllebindende i sit spil, når det fungerer, og det er netop det talent, Thomas Nørgaard ønsker at udvikle.
- Vi ved, at han har et potentiale, der kan føre ham langt, men vi ved også, at der er huller i hans udvikling, som vi skal hjælpe ham med.
- Et af de huller, det er netop presspillet, så når det er på plads, at der skal roses, så skal det også gøres.
Cheftræneren anerkender, at det måske var en overdrivelse at kalde ham for et decideret ”presmonster”, men i sidste ende kan de fleste nok blive enige om, at fodbold er følelser.
- Det blev måske lidt for højt, klart og tydeligt, og der var mange andre end Olti Hyseni, der endte med at høre det, men fodbold er en sport, hvor følelserne er i kog, og så er det jo sådan, det engang imellem kommer ud.
Olti Hyseni skal presse FC København i bund lørdag d. 27. september, når de gæster Haderslev. Vi må se, om de forsvarende mestre bliver ligeså skræmte af Thomas Nørgaards uhyggelige ”presmonster”.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Sønderjyske
3F Superliga





































