Napoli har fået en sprudlende start på Serie A-sæsonen.
Klubben er noteret for fire sejre efter de første fire kampe.
Cheftræner Antonio Conte fortalte efter mandagens sejr mod Pisa, at Rasmus Højlund og Lorenzo Lucca ikke er færdigudviklede spillere og har brug for tid.
- Lorenzo (Lucca, red.) er seriøs, han har lyst til at arbejde og lære, og det bliver op til mig og trænerteamet at forsøge at forbedre hans fodboldforståelse samt de andre nye spilleres.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Hvis I tror, vi har hentet færdigudviklede spillere, tager I fejl. Disse spillere har brug for tid til at integrere sig, men vi har ikke tid, og vi tager nogle risici.
- Tag for eksempel Højlund (Rasmus, red.), som var i Manchester United, men ikke spillede. Det er realiteten, sagde Antonio Conte, ifølge La Gazetta dello Sport.
Napolis næste opgør er på søndag, når de møder AC Milan på udebane.

SSC Napoli
Serie A



































