Chok ved lægetjek: Galatasaray krævede hjerteoperation

Meryem Baskaya ligger på en hospitalsseng i Tyrkiet og kigger på lægen.

Hun er kommet for at gennemføre det obligatoriske lægetjek, efter at hun har takket ja til at skifte fra OB til Galatasaray.

Det er klubben, hun er vokset op med. Klubben, hendes familie har holdt med. Det er klubben, hun selv har drømt om at spille for, siden hun var barn på Vestegnen.

Hendes far og hendes agent sidder i venteværelset, mens hun selv er inde i rummet med en repræsentant fra Galatasaray og får lavet EKG og ultralyd.

Men hun kan mærke, at noget ikke er, som det skal være.

- Jeg kunne bare se på lægen, at der var noget galt, siger Meryem Baskaya til Bold.

Hun ved godt, at hendes hjerte ikke er som andres. Baskaya er født med en alvorlig medfødt hjertefejl og har gennem hele sit liv været til undersøgelser og operationer.

Men hun har også fået lov til at spille fodbold på højt niveau.

Hun har spillet ungdomsfodbold og fik sin seniordebut i Brøndby, inden hun tog videre til OB. Men nu står hun med en kontrakt med Galatasaray i hånden.

Så kigger lægen på hende og siger det, som hun på ingen måde havde forventet at høre efter lægetjekket.

Hun må ikke spille fodbold mere. Hendes fodboldkarriere er over.

- Jeg kunne ikke helt registrere det og begyndte bare at grine. Jeg var sådan: Hvad snakker du om? Jeg har lige skrevet under, og så siger du, at jeg er ude? Det kan ikke passe.

Lægen forlader rummet og beder hende komme ind på sit kontor, når hun har taget tøj på. Imens ringer Baskaya til sin far, som sidder i venteværelset.

- Jeg siger bare: Far, kom ned nu. Jeg kan ikke klare det her.

Og så bryder hun sammen.

- Jeg begyndte bare at tude. Jeg græd så meget. Jeg kunne ikke snakke. Jeg sagde til min far: Du kommer her og forklarer det, for jeg kan ikke.

Da hun kommer ind til mødet med lægen og sin far, kan hun ikke selv få ordene frem. Hun taler tyrkisk til daglig, men hendes ordforråd er ikke stort nok til at forklare hele den medicinske historie, hun har med sig.

Baskaya er så ked af det, at hun næsten ikke registrerer samtalen.

- Jeg var ikke i stand til at snakke. Jeg så sort, fordi jeg var så ked af det. Det eneste, der kørte i min hjerne, var: Jeg kan ikke spille fodbold mere. Så hørte jeg faktisk heller ikke, hvad lægen og min far snakkede om.

Først da hun kommer ud af rummet, får noget vand og falder lidt til ro, begynder hun at forstå, at beskeden måske ikke er helt så endelig, som den lød.

Lægen har fortalt, at hun kan spille fodbold igen, hvis hun siger ja til at få foretaget en stor operation.

Og dermed begynder kampen for alvor for 21-årige Baskaya.

Ikke født til at spille fodbold
For Meryem Baskaya har fodbold aldrig bare været en sport.

Hun er født og opvokset i Danmark med tyrkiske rødder og kommer fra en familie, hvor fodbold altid har fyldt.

Hendes far har været træner i mange år og arbejder i dag med talentudvikling, mens hendes storebror også har spillet fodbold på højt niveau.

Baskaya var dog først 11 år, da hun selv begyndte. Det er i sig selv sent i forhold til mange andre professionelle fodboldspillere.

Men for Baskaya var det måske det mindste af problemerne. Hendes hjerte havde allerede fyldt meget i hendes tidlige liv.

Hun er født med Fallots tetralogi. Et hul i skillevæggen i hjertet. En manglende hjerteklap. En forsnævring ved lungepulsåren. Og blodårer fra lungerne, som sad forkert.

- De skulle tidligt ind og rette mine blodårer. Jeg havde også problemer med mine lunger i forhold til det.

- Jeg var både indlagt på hjerteafdelingen, men jeg havde også rigtig mange prøver i forhold til lungeafdelingen på grund af min vejrtrækning.

Baskaya røg ind og ud af hospitalet i et til to år, efter at hun kom til verden. Hendes første operation fandt sted, da hun blot var 45 dage, og efterfølgende var lægernes forventninger til hendes liv forsigtige.

- De sagde, at jeg nok ikke kunne komme til at dyrke sport, og at det nok ville blive et helt stille og roligt liv.

Det blev det ikke.

Baskaya begyndte senere i livet til gymnastik, volleyball og til sidst fodbold.

- Da jeg var 11, ville jeg gerne starte til fodbold. Men vi skulle have grønt lys fra lægerne i forhold til kontaktsport, om der ville ske noget med mit hjerte. Og så fik jeg også grønt lys derfra.

Nu kunne hun endelig gå i fodsporene på sin far og storebror, men udfordringerne fulgte Baskaya ind i fodboldverdenen.

Kun et år senere blev hendes hjerte igen en begrænsning.

- Jeg spillede kamp, og jeg blev forpustet allerede efter 10 minutter. Jeg var rigtig god til at løbe dengang, og jeg var meget aktiv. Men jeg blev pludselig meget blå rundt om munden, og jeg fik sådan blå negle, fordi jeg manglede ilt i kroppen.

Det førte til, at hun i 2017 blev opereret og fik foretaget en ballonudvidelse, hvor der blev sat en stent med en hjerteklap ind. Efter en pause på omkring en måned vendte hun tilbage til fodbolden.

- Efter den operation skiftede jeg faktisk til Brøndby, da jeg var U14. Der spillede jeg så og endte senere med at få min seniordebut for klubben.

Baskaya havde sin store drøm om at blive professionel fodboldspiller i sigte, men i modsætning til andre på hendes alder havde hun sit at kæmpe med uden for banen.

År efter år blev hun undersøgt. Hun lærte at leve med, at hjertet altid ville være en del af hendes fodboldliv.

- Jeg har altid haft årlige tjek. Det er ikke en historie, som jeg har haft lyst til at dele. Jeg har altid været bange for, at folk så det som et tabu. Bare det med at blive set som værende syg har altid provokeret mig.

Baskaya ville være fodboldspiller. Hun ville ikke være den syge fodboldspiller.

- Jeg har haft den følelse af, at jeg kan det, som alle andre kan.

Baskaya kæmpede med spilletiden i Brøndby IF, og derfor valgte hun i sommeren 2025 at skifte til OB i A-ligaen.

Her begyndte hun også at blive mødt af udfordringer på grund af sit hjerte. I december indså Baskaya, at hun var nødt til at reagere igen.

- Jeg kunne godt mærke, når jeg løb ind på banen, at jeg følte mig hurtigt forpustet. Jeg var bare ekstra træt. Så jeg måtte ringe til lægen for at få det opklaret.

Et par måneder senere blev Baskaya undersøgt, og hendes tal var blevet dårligere. Derfor skulle hun sandsynligvis opereres igen inden for et til to år.

Man lagde en plan med, at Baskaya skulle til et tjek i august, men så kom Galatasaray på banen. Og pludselig skulle alt gå stærkere.

Læger fra hele verden
Meryem Baskaya havde længe haft drømmen om at spille i Galatasaray. Det er nærmest i hendes blod, da hun er født ind i og vokset op med en hel familie af Galatasaray-fans.

- At spille i den klub, hvor hjertet er, er jo en helt anden ting.

Hun var derfor ikke i tvivl, da Galatasaray i sommer meldte sig på banen. Den tyrkiske storklub købte hende fri i OB, og derfor tog hun turen til Istanbul i juli.

Men på hospitalet i Istanbul følte hun, at det hele var ved at forsvinde.

Baskaya vidste godt på forhånd, at hendes hjerte kunne give problemer. Hun havde derfor selv fortalt klubbens sportschef, at hun var født med en hjertefejl, og at hun muligvis skulle opereres.

- Jeg vidste godt lidt på forhånd, at det måske kunne komme op i lægetjekket, men jeg var sådan: Nu tager vi chancen.

Da lægen alligevel siger, at karrieren er slut, er hendes første frygt ikke kun, om hun kan spille fodbold igen. Hun er også bange for, om Galatasaray vil trække sig fra aftalen.

Det gør klubben ikke.

- Sportschefen vidste, at jeg havde spillet på højt niveau i Danmark med lægernes accept. Så han troede på, at der var en løsning.

- Han gav mig meget ro. Han var sådan: Du er vores spiller. Du er en del af vores familie. Vi skal nok klare det. Det gav mig bare en ro i maven, at de havde den tillid.

Så går Galatasaray i gang med at finde en løsning.

Hendes journaler fra Danmark bliver sendt til Tyrkiet, og en gruppe af hjertelæger, sportslæger og eksperter bliver samlet. Også specialister fra USA, som klubben samarbejder med, bliver inddraget.

- Det var første gang i Tyrkiet, de oplevede, at der var en professionel fodboldspiller, der kunne spille på så højt et niveau med den her hjertefejl. Det er ikke bare et lille hul i sidevæggen, men der er rigtig mange komplikationer.

Baskaya måtte vente to uger på en operation. Det var en periode, hvor hun var sat fuldstændig ud af spillet, mens drømmen om Galatasaray var på usikker grund.

Stor uvished ved operationen
30. juli ligger Meryem Baskaya igen på en operationsstue.

Det er tredje gang i hendes liv, at hendes hjerte skal opereres.

Som barn var hun aldrig rigtig bange, men det var noget helt andet denne gang, da den store drøm kunne briste.

- Jeg har aldrig været bange, når jeg skulle til lægen, eller hvis jeg skulle opereres. Jeg glædede mig altid, fordi fokus var på mig, da jeg var barn.

- Men nu, når jeg vidste, at der var noget på spil, og når man også bliver ældre, så skræmmer det jo også en. Når man kan forstå på en mere direkte måde, hvad der egentlig er galt. Det kunne jeg jo ikke, da jeg var mindre.

Hun bliver meget bange. Og der er endnu en grund til nervøsiteten.

- Lægerne vidste ikke med sikkerhed, hvilken størrelse stent de kunne sætte ind. De sagde til mig, at hvis de satte den 20 millimeter op, så kunne jeg ikke spille fodbold.

- Men hvis de satte den 23 millimeter op, så kunne jeg godt spille fodbold uden problemer. De var ikke helt sikre på, hvilken en de kunne sætte op, inden de var inde i operationen og kunne se det.

- Så den frygt havde jeg også lidt dagen inden operationen.

Da hun bliver kørt ind til operationen, siger hun farvel til sine forældre.

- Der prøvede jeg jo også bare at holde sammen på mig selv, men det kan jeg ikke. Jeg bryder helt sammen med tanke på, hvad der nu kan ske.

- Lægen tog fat i mine hænder og sagde: Det skal nok gå, og du skal nok komme igennem det, det lover jeg.

Så falder hun i søvn.

Da hun vågner, er hun stadig omtåget efter narkosen. Hendes far fortæller hende senere, at hun igen og igen har sagt, at hun skal spille fodbold. Da hun begynder at åbne øjnene, fortæller han hende, at operationen er gået godt.

23 millimeter.

Den størrelse, der betyder, at hun stadig kan spille, har lægerne formået at operere ind.

- Så kan jeg huske, at jeg bare begyndte at græde, fordi jeg var så glad. Jeg var lettet. Alle de bekymringer, man havde inden operationen og op til, forsvandt bare med den sætning: Du kan godt spille fodbold.

En rollemodel
Tvivlen og operationen har Meryem Baskaya lagt bag sig.

I dag har hun det godt. Hun er i gang med sin genoptræning, hvor hun har fået grønt lys til at løbe, dyrke styrketræning og spille fodbold uden kontakt.

Galatasaray passer stadig på hende, da hun tager blodfortyndende medicin.

- Nu har jeg bare mega meget blod på tanden. Nu er det bare genoptræning. Jeg regner med at være fuldt kørende igen om to-tre måneder.

Hun er dermed et skridt tættere på at opnå sin drøm. At træde ind på Galatasarays hjemmebane som professionel fodboldspiller.

Det var der ikke mange, der havde regnet med under hendes barndom.

Lægerne mente ikke, at hun overhovedet ville komme til at dyrke sport på grund af hendes hjerte.

- Jeg er meget stolt. For så er det også bare en bekræftelse af, at min drøm er gået i opfyldelse.

Baskaya har brugt det meste af sit liv på at bevise, at hendes hjertefejl ikke skal bestemme, hvad hun kan.

Det er også derfor, hun har haft svært ved at fortælle om den.

Hun har ikke ønsket, at folk skulle se hende som syg, og hun har ikke ønsket, at hjertefejlen skulle komme til at definere hende.

Men nu har hun valgt at åbne op. Og reaktionerne har overrasket hende.

- Lige nu er jeg også mega stolt over, at jeg kan være en kæmpe rollemodel for både de mange børn og voksne, som kæmper med sådan nogle udfordringer.

- Jeg har fået så mange private beskeder: Tusind tak for at åbne op.

Det har fået hende til at tænke over, hvad hun selv manglede som barn.

- Nogle gange har jeg følt mig alene. Der var også flere, der havde nogen, de kunne spejle sig i. At være en, som de kan spejle sig i, og en, de kan se op til, er jeg lettet over.

- De har den mulighed, som jeg ikke havde, da jeg var barn.

Baskaya tænker også tilbage på den lille pige, der lå i en hospitalsseng, blev opereret og endnu ikke anede, hvor mange gange hun skulle igennem det samme.

I Istanbul var hun mere bange end nogensinde. Men hun kom igennem.

Og hvis hun kunne sætte sig ved siden af den lille pige i dag, ville hun have noget at fortælle hende.

- Jeg ville være så stolt. Man skal ikke give op, selvom livet godt kan være hårdt. Der har været mange gange, hvor jeg har været helt nede. Men der er altid en chance for at rejse sig igen.

- Man skal ikke tro på, hvad der sker her og nu. Man skal tro på den langsigtede proces.

Så hvad gør man, når man står lige ved målstregen og pludselig får at vide, at man ikke må krydse den?

Meryem Baskaya har allerede fundet sit svar.

- Man skal bare arbejde stenhårdt og tro på sig selv. Det har jeg gjort hele livet.