Den russiske invasion af Ukraine skal ikke have lov til at stoppe fodbolden i landet. Sådan lyder budskabet fra landets sportsminist Vadym Gutsait på Facebook.
- Den ukrainske fodboldliga starter 23. august, lyder det i opslaget der fortsætter.
- Vi vil udarbejde procedurer til at organisere og afholde konkurrencer under krigsret.
Ministeren slår samtidig fast, at kampene -som skal spilles i Ukraine - bliver uden tilskuere på lægterne.
- I tilfælde af luftangreb vil kampene blive stoppet, og spillerne, trænerne og staben skal skynde sig i beskyttelsesrum.
Da Rusland invaderede Ukraine i februar førte Shakhtar, som holder til i den i forvejen annekterede Donetsk-region og allerede spillede hjemmekampe andetsteds, ligaen med to point.
Dengang blev det vedtaget, at sæsonen var slut, og der blev ikke kåret en vinder.
Siden har FIFA indført særregler for både den russiske og ukrainske liga, hvorfor mange udenlandske spillere har forladt klubberne. Denne særregel gælder også for den kommende sæson.


Premier League
Ukraine


































