



Jesper Sørensen havde ikke meget at glæde sig over i 1-3-nederlaget mod Chicago Fire, men positivt var det, at Emmanuel Sabbi kom i kamp.
Den tidligere OB- og Hobro-spiller blev indskiftet i anden halvleg og debuterede dermed nogle uger senere end planlagt.
Sabbi skiftede fra Le Havre til Vancouver i midten af februar, men blev hurtigt ramt af en skade.
- Først og fremmest er jeg glad på Emmanuels vegne, for det er altid svært at være ny spiller og så blive skadet med det samme.
- Så er det svært at komme ind på holdet, og han har nærmest ikke trænet med holdet. Han havde kun to eller tre træninger, før han blev skadet, og så skulle han starte forfra.
- Det er godt for os, at vi har fået en ekstra spiller, og han har god kvalitet, siger Jesper Sørensen på pressemødet efter kampen.
27-årige Sabbi står noteret for 89 kampe og 21 mål i OB-trøjen.

Vancouver Whitecaps
Major League Soccer





































