3. division -Vildt saksesparksmål forargede 3. div-spillere
Foto: Vanløse IF
2022-04-20 13:40:02
Foto: Vanløse IF

Vildt saksesparksmål forargede 3. div-spillere

Vanløse-spilleren Rasmus Lytsen scorede et spektakulært mål i 3-1-sejren over Slagelse, og han siger til bold.dk, at Vanløse-spillerne blev forargede over målet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 24. runde

FT

VAN

0 - 0

KIF

Vanløse vandt godt 3-1 over Slagelse i 3. division i mandags, men det var et af målene, der stjal showet, og det var Vanløse-spilleren Rasmus Lytsen, der kom i centrum. 

Efter 42 minutter leverede den 22-årige 3. divisionsspiller nemlig et drømmemål, da han scorede på et saksespark.

Rasmus Lytsen siger til bold.dk, at målet var yderst vigtigt, da Vanløse havde ryggen mod muren med en mand i undertal. 

- Vi var inde i en svær periode, da vi kom i undertal efter 16 minutter. Der kom et hjørnespark, hvor keeperen kom ud af boksen. Det eneste, som jeg havde for øje, var, at bolden tog et vip, og så kunne jeg ikke se andet, at jeg skulle forsøge at lave et saksespark, som jeg så gjorde. Så ramte jeg den selvfølgelig, siger Rasmus Lytsen til bold.dk. 

Hvad tænkte du, da den strøg ind?

- Det var en kæmpe forløsning, men samtidig var det også meget overraskende, for jeg så ikke rigtig, at bolden gik ind, men jeg kunne høre, at mine holdkammerater gik amok, og så tænkte jeg nok, at den var gået ind. Det var mit første mål i Vanløse-trøjen, og at det skete på den måde, var spektakulært, og det kunne ikke være skrevet meget bedre. 

Lytsen hørte også meget for målet efter 3-1-sejren. Holdkammeraterne måbede over, at Lytsen viste så store akrobatiske evner. 

- De var lidt forargede over, at en så høj mand kunne gøre sådan noget, så det var superfedt at få den reaktion. Ellers var det et absurd vigtigt mål i en undertalssituation og den første kamp i slutspillet, hvor der er kamp om pladserne, så alle var sindssygt glade, udover at jeg var vanvittig glad for endelig at score i Vanløse-trøjen. 

Mest spektakulære mål

Vanløse-målscoreren er ikke i tvivl, efter at han har set målet på video.

- Det er klart det mest spektakulære og akrobatiske, som jeg har lavet. Nu så jeg ikke mit mål, men jeg har efterfølgende set det på video, og så vil jeg sige, at det er klart det bedste, som jeg har lavet i min karriere. 

Lytsen trænede saksespark til træning inden opgøret mod Slagelse. Her gik dog ikke nær så godt som i mandagens opgør.

- Det var faktisk lidt sjovt, at vi øvede saksespark til torsdagstræningen ad tre omgange, hvor jeg ikke rigtig fik ramt på bolden. Da den hoppede op på den rigtige måde, var det rent instinktivt, at jeg bare prøvede, og så ramte jeg den helt perfekt, siger Rasmus Lytsen til bold.dk. 

Med sejren indtager Vanløse nu andenpladsen ud af seks hold i kvalifikationsspillet i 3. division. De fire nederste rykker ned i Danmarksserien.

Rasmus Lytsen skiftede inden forårets kampe til Vanløse fra Solrød i Danmarksserien.

Du kan se det flotte mål lige her:

Artiklen fortsætter efter indholdet

3. div - 24. runde

FT

VAN

0 - 0

KIF

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce