Lasse Nielsen er ny anfører i Vejle Boldklub.
Den rutinerede forsvarsspiller bar anførerbindet om armen, da det mandag aften blev til et 2-3-nederlag hjemme mod FC Fredericia i forårspremieren.
Det skyldes ifølge Vejle-cheftræner Claus Nørgaard ikke, at anføreren i efterår Thomas Gundelund ikke har udfyldt opgaven, men det er derimod bare et tilvalg af Lassen Nielsen.
- Vi har en stærk anførergruppe, som Lasse (Nielsen, red.), Gundelund (Thomas, red.) og Vekic (Igor, red.) er en del af, og der synes jeg den rigtige løsning er, at Lasse bærer anførerbindet i kampe. I dagligdagen er de sammen om at løse de opgaver, der er.
- Efter de snakke jeg har haft med Gundelund i opstarten, så synes jeg, at det er det, der giver bedst mening i forhold til at få ham til at præstere godt igen på banen, siger cheftræner Claus Nørgaard til Bold og de øvrige medier.
Hvorvidt anførerbindet har været en byrde for Thomas Gundelund i efteråret, specificerer Claus Nørgaard ikke.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det ved jeg ikke, det må du spørge Thomas om, men jeg synes, at det er den måde, jeg gerne vil gribe det an på, og han har mulighed for at fokusere på at levere en god præstation.
Selv om det nu er Lasse Nielsen, der bærer anførerbindet, så er Claus Nørgaard generelt tilfreds Vejles anførergruppe.
Igor Vekic, Thomas Gundelund og Lasse Nielsen bidrager nemlig med tre forskellige ting, mener cheftræneren.
- Jeg synes, anførergruppen giver noget hver især. Der er stor diversitet, Vekic er slovensk landsholdsmålmand, som har erfaring den vej rundt, Lasse som har spillet 10-11 år i udlandet, som har en masse erfaring og så er der Gundelund, der kender klubben ud og ind, kulturen og værdierne.
- Så på hver deres måde tager de slæbet i hverdagen, og så er det ikke så vigtigt for os, hvem der bærer bindet i kamp, slutter han.
Vejle Boldklub slider med det i bunden af 3F Superligaen.
Klubben indtager aktuelt sidstepladsen med seks point op til Silkeborg over stregen.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere

Vejle Boldklub
3F Superliga


































